Har du uønsket hårvækst et sted på kroppen, er du sikkert træt af at skulle fjerne det hver dag. Der findes heldigvis metoder til, at du nemt og effektivt kan få det fjernet. Læs mere om det her.

De fleste kvinder, og også nogle mænd, har uønsket hårvækst et eller flere steder på kroppen. Hårvækst som de dagligt eller i hvert fald ofte må fjerne, så de ikke føler sig generet af det. Det kan være, at du som kvinde får lange og mørke hår i ansigtet, eller at du som mand har en meget kraftig hårvækst på ryggen.

For nogle fungerer det fint, at de fjerner den uønskede hårvækst dagligt eller næsten dagligt. For andre er det en daglig gene, som de helst ville være foruden. Hører du til den sidste kategori, kan du heldigvis få fjernet de irriterende hår permanent med en laser.

Sådan fungerer laserbehandling af hår

Det er en særlig IPL-laser, der bliver brugt til hårfjerning. Den bliver ført hen over din hud på det givne område. Laserens lys trænger igennem din hud og ned til hårsækkene, hvor det rammer dem med en temperatur på 70 grader. Den høje varme ødelægger hårsækken, så der ikke længere kan gro et hår i den.

Det er dog ikke nok, at du kun får en behandling, da hårene vokser i forskelligt tempo. Derfor vil det kun være omkring 20 % af hårene, der bliver ødelagt ved en behandling. Derfor kræver det mindst fem behandlinger og også ofte syv behandlinger, inden hårfjerningen er helt permanent. Her kan du lære mere om IPL-laser og hårfjerning.

Laserbehandling virker bedst på mørkhårede

Når du vil have en laserbehandling af uønsket hår, er det ikke helt lige meget, hvilken hårfarve du har. Laserbehandlingen virker nemlig kun på mørke hår. Det bedste er mørke hår på en så lys hud som muligt. Men har du mørke hår og en mørkere hud, vil det i nogle tilfælde også være muligt.

Fordi det er vigtigt, at dit hår er så mørkt som muligt, må du heller ikke blege dit hår op til behandlingen. Derudover må du heller ikke få det voksbehandlet op til behandlingen, da det river håret ud af hårsækken, og det dermed ikke bliver ramt af laseren.

Er du mørkhåret, er en laserbehandling altså en rigtig god mulighed for dig for at slippe for den uønskede hårvækst, så du ikke skal kæmpe med daglig eller næsten daglig hårfjerning.