Når man gerne vil score en lækker sild eller han haj, er der mange måder at gøre dette på. De fleste har deres forfængelighed nok i behold til, at de gerne vil have scoringen til at være smart, cool eller yndefuld. Men måske er det, der bliver husket allerbedst, og som samtidig skiller sig ud fra mængden, en vaskeægte, kikset scorekommentar. Måske er den endda så kikset, så I begynder at grine. Og hvad er bedre end et godt grin til at starte hele dialogen og relationen op på? Derfor vil vi i det følgende komme lidt nærmere ind på nogle kiksede scorekommentarer, der kan få dig til at føle dig som en fisk i vandet.

Kikset eller cool?

Hvad er en kikset scorekommentar egentlig for en størrelse? Hvori består det kiksede? Det kiksede element kan have mange udtryk og mange ansigter. Der er en herlig scene fra filmen Dum, dummere, hvor skuespilleren Jim Carrey forsøger sig som scoremand oppe i baren. Da hans ven kommer for at høre, hvordan scoringen gik, udtaler han: ”Her lips said no, but her eyes……. said: Read my lips”! Han er altså så kikset, så han ikke får noget ud af sine score-moves.

Kiksede scorereplikker med bid i

En kikset scorereplik kan som sagt have mange ansigter, og her kan det kiksede element bestå i en total mangel på situationsfornemmelse. Som i serien Venner, hvor Chandler forsøger at indynde sig hos sine kommende svigerforældre og får sagt til faren, da han skal tage hans overfrakke af: Sner det? Sagen er, at det ikke sner. Det er farens skæl, der er faldet ned på jakken som et ”fint” hvidt drys. Faren bliver lidt småfornærmet, selvom det slet ikke var Chandlers intention at gøre nar af ham.

En kiks kan score

En sød scorereplik kan måske være, at man går hen til ham eller hende og siger, at man kan se, at de ser sultne ud. Derefter giver man dem en kiks, hvorpå man har skrevet sit telefonnummer. Det er da en bogstavelig kikset scorereplik. Hvis man nogensinde har været til en Shu Bi Dua koncert, vil man have oplevet, hvordan publikum altid smed kiks op på scenen, når de sang Hvalen Valborg. Det var et herligt ritual, der afstedkom, at Bonden og bandet måtte tage beskyttelseshjelm på for ikke at blive seriøst ramt af kikseregnen.

En kikset replik kan blive til en lækker cheesecake  

Måske er der nogle kiksede scorereplikker, der er dømt ude fra start. Fordi de for eksempel mangler situationsfornemmelse og dermed får den modsatte effekt end den ønskede. Men i nogle andre tilfælde kan en sådan kikset scorereplik måske blive kimen til et dejligt kærlighedsforhold, præcis som kiks, der bliver brugt i en lækker cheesecake. En person kan endda blive til flere og skabe en hel kiksesymfoni på hjemmefronten. Ja, hvem ved, hvad sådan en kikset scorereplik kan føre til in real life? Det er bare med at kaste sig ud i det og forsøge sig frem.