Går du og overvejer, om du skal lave lidt om på badeværelset? Hvis ja, er du havnet det helt rette sted. Vi har nemlig fundet de bedste og nemmeste idéer til at give dit badeværelse en yderst stilfuld overhaling, uden at det bliver et stort projekt.

Læs med her, og få gode og nemme tips til, hvordan du pifter dit badeværelse op, så det kommer til at se helt nyt og lækkert ud.

Maling

Det er utrolig moderne for tiden at få farver ind i indretningen, også på badeværelset. Der skal meget lidt farve til i et rum, før rummet synes helt nyt. Start derfor med at male en enkelt væg på badeværelset, og hvis du er mere modig, kan du også male dem alle. Du vil blive overrasket over, hvordan noget maling kan forandre rummet.

Maler du kun én væg, har du mere eller mindre frit valg på alle hylder – det har du selvfølgelig altid. Men vælger du at male alle væggene, er det en god idé at holde sig til de lyse farver, idet rummet meget hurtigt ser lille ud med mørke farver.

Klinker

Vi lovede dig jo, at vores idéer ville være nemme at føre ud i livet, og at det ikke ville blive et stort projekt. Alligevel kan vi ikke lade være med at nævne muligheden for nye klinker i badeværelset. Klinker findes i alverdens afskygninger og farver, og går man først i gang med at kigge, er du næsten garanteret en klinke-forelskelse eller to. Du behøver ikke at lægge klinker på hele badeværelset. Læg nogle rækker over vasken eller en række langs hele væggen. Igen bliver du overrasket over, hvad lidt kan gøre.

Badeværelseslamper

En anden lille ting, som har rigtig stor betydning for resultatet, er badeværelseslamper. Èn ting er, at flotte lamper i sig selv naturligvis giver nyt liv til et rum som badeværelset. En anden ting er det lys, de nye lamper giver. Der kan være stor forskel på, hvordan et skarpt lys og et knap så skarpt lys virker i et rum, så det er en god idé at rådføre sig hos en ekspert, inden du investerer i nye lamper. Det er naturligvis allervigtigst at få de badeværelseslamper, du bedst kan lide, og som passer bedst til rummet. Kan du få nogle, som også giver et rart lys, er det bare endnu et plus.

Planteophæng

Nu er vi kommet til vores grønne indslag. Vi elsker nemlig at gøre planter og blomster til en integreret del af indretningen, og vi er af den opfattelse, at planter passer ind i alle rum – og så absolut også på badeværelset.

Èn ting er at have planter stående i potter rundt omkring i et rum. Noget andet er planteophæng. Med planteophæng får du luft under planterne, og det giver altså noget helt særligt til indretningen. På den måde kan du eksperimentere mere med placeringen af planterne, og samtidig er selve ophængene yderst dekorative. Det bliver pludselig meget nemt at få plads til mange planter i hjemmet.