Der er intet som en lækker, blød strik når det danske vintervejr spidser til. Og den må gerne være af ekstra god kvalitet, så den holder længe og kan bruges til mange forskellige anledninger. En cardigan slår aldrig fejl, og er derfor en af de mest brugbare stykker tøj, du kan have i dit skab. Dét fortæller vi lidt mere om nedenfor. 

En sikker vinder hver gang

Hvis der er ét produkt, der aldrig går af mode, så er det cardigangen. Den har mindst 100 år på bagen som en både praktisk og pyntelig beklædningsgenstand. Til både mænd og kvinder. Gennem tiden har cardiganen ofte været kreeret af uld eller bomuld, men i dag findes den i et utal af varianter og materialer. Den er derfor særdeles anvendelig til enhver lejlighed – hverdag såvel som fest. En af grundene til, at netop cardigangen er blevet så populær er, at den kan styles på så mange forskellige måder og den fungerer både over bluser, kjoler, til bukser eller som en overgangsjakke i en kraftig kvalitet. Den er et must-have i dit tøjskab. 

Cashmere – lidt luksus i hverdagen 

Hvis du vil forkæle dig selv med en ny favoritcardigan, så kan du f.eks. gå efter cardigans i cashmere. Dette lækre materiale vil smyge sig om din krop, og den bløde tekstur føles som et kærligt kram hver gang du tager trøjen på. Materialet er fint, let og har en isolerende effekt, som både varmer og køler. Det betyder, at du ikke behøver at lægge din nye ven på hylden i vinterhalvåret. Du kan med fordel også gøre din cashmerecardigan til fast følgesvend på kølige sommeraftner. 

Bæredygtige forbrugsvaner

Fordelene ved at købe tidløse produkter som cardigans er, at du mindsker dit (over)forbrug af tøj. Vi lever i en tid, hvor modeindustriens produktioner står for store dele af den globale CO2-udledning. Og dette kan bl.a. afhjælpes ved at tænke over, hvilke produkter vi køber og hvilken kvalitet produkterne har. Derfor kan det være værd at se lidt frem i tiden, når du går ud og køber nyt tøj. Overvej nøje hvilket materiale og hvilket snit der passer bedst til dig. På den måde er der større chance for, at du vil beholde tøjet længe og hjælper således med at skåne miljøet.