Du kender måske det følgende scenarie. Du har siddet i din nuværende bolig i mange år, men der er ikke sket noget som helst på indretningsfronten. Boligen ser fuldstændig ud, som den gjorde, da du rykkede ind i den i sin tid, og din indretningsstil har slet ikke udviklet eller rykket sig så meget som en centimeter. Kan du genkende det? I så fald føler du måske, at det er på tide, at der sker noget nyt og anderledes i din boligindretning – og det forstår vi skam godt.

Forandring fryder som bekendt, og det gælder bestemt også i boligen. Indretningen, møblementet og det øvrige interiør kan nemt og hurtigt komme til at virke kedeligt, trivielt og ensformigt, når man til daglig opholder sig i de samme fysiske rammer. Derfor kan der være rart og sundt med lidt adspredelse og afveksling i udtrykket. Spørgsmålet er bare lige hvordan? Det kan være svært at finde tid, penge og kreative idéer til fornyelse i en travl hverdag, hvor gøremålene er mange.

Netop derfor vil vi i dette indlæg give dig lidt god inspiration til, hvordan du kan puste nyt liv i din boligindretning – nemt, simpelt og billigt.

Læs med nedenfor, og få tre friske tips til din boligindretning.

God læselyst!

Inviter naturen indenfor i din bolig

Betragter man modescenen for bolig og interiør anno 2019, tegner der sig efterhånden en række tydelige indretningstendenser, hvoraf vi særligt vil fremhæve én: nemlig tendensen til at integrere naturelementer i boligindretningen. Det kommer blandt andet til udtryk i møblementet, hvor danskerne i stigende grad køber møbler produceret af naturmaterialer såsom træ, marmor, sten, metal, beton og forskellige naturtekstiler som for eksempel bomuld, uld, læder og dyreskind. Mange vælger endda at tage rå naturelementer direkte fra naturen og bruge dem kreativt som møbler – eksempelvis en træstamme som sofabord eller et stort massivt plankebord.

Kort sagt: Inviter naturen indenfor i din bolig, og lad naturelementerne tilskrive din indretning et friskt pust.

Smarte vægdekorationer og wallstickers – i international klasse

Der er ikke noget mere kedeligt og uinspirerende end en bolig med den ene hvide eller grå væg efter den anden. Det kan let virke meget tomt, nøgent og upersonligt, og derfor kan du med fordel udnytte den store plads som ”lærred” for det nye, friske pust til din indretning. Du behøver på ingen måde investere i dyr og anerkendt kunst til væggene. Det kan gøres meget billigere, mere smart og moderne – eksempelvis med diverse flotte vægdekorationer med diverse mønstre, farver og motiver efter dine præferencer. Særlig trendy og populært er wallstickers med verdenskort, der kan give din indretning et moderne og internationalt touch, og som passer perfekt ind i såvel daglig- og spisestuen som køkkenalrummet.

Sæt farver på din møbler – og skab blikfang

Et sidste godt, billigt og nemt råd til at puste nyt liv i din boligindretning er at tænke i nye, friske farver. Og her taler vi ikke kun om farver på vægge eller farvede puder, tæpper og hynder. Nej, vi taler her om tage skridtet videre og farve din møbler i bestemte farver efter din smag. Prøv eksempelvis at male en af dine spisebordsstole i en anderledes kontrastfarve, og oplev, hvilket farvespil det giver i rummet. På den måde kan du nemt og effektivt skabe blikfang – og dermed skabe en ny stil.

Det behøver altså langtfra at koste en bondegård at give din boligindretning et friskt pust.