5 sportsgrene, du bør overveje at prøve

Er du også træt af den daglige løbetur inde i byens gader eller fitnesscentret med det samme kedelige fitnessudstyr? Hvis du nikker ja til dette, findes der heldigvis en lang række af spændende sportsgrene, som venter på dig, og som muligvis vil give ny glæde og motivation i dagligdagen. I det følgende får du inspiration til fem forskellige sportsgrene, som du formentlig ikke har overvejet før, og som du helt sikkert bør kigge nærmere på.

Klatring

Selvom du måske forbinder klatring med børnefødselsdage i legehallen, er der rent faktisk mange voksne, der har taget hul på denne sportsgren. Aktiviteten går ud på, at du klatrer op ad en klatrevæg ved hjælp af hele kroppen. Kroppen bliver dermed brugt som en helhed, og det er også årsagen til, at klatring er en genial sportsgren til at få trænet samtlige af kroppens dele og forbrændt fedtdepoter på både arme, lår og mave. Klatring kræver endvidere en god koncentrationsevne og tålmodighed, så hvis du ligeledes ønsker at arbejde med disse områder, kan du med fordel undersøge de steder i dit lokale område, hvor aktiviteten foregår.

Fridykning

Fridykning er i særdeles grad en mere eksotisk form for sportsgren og kan fungere som en ny og spændende udfordring i den ellers lidt kedelige hverdag. Sportsgrenen er selvfølgelig mest relevant for vandhunde, som allerede har prøvet at dykke og elsker at være i vandet. Fridykning går ud på at benytte sig af den luft, som du har indåndet, inden du dykker ned under havets overflade. Hermed er det også en disciplin, som kræver at du er god til at holde vejret længe, så du kan nå at dykke et godt stykke ned under overfladen. Sørg ligeledes for at forberede dig godt med fokus på blandt andet vejrtrækning, inden sportsgrenen påbegyndes, så fridykning bliver en sjov fornøjelse.

Kajak

Denne sportsgren foregår ligeledes ude på vandet, dog på overfladen. Når vejret er pragtfuldt med masser af solskin og en stille vind, findes der for mange kajakelskere ikke noget bedre end at hoppe en tur i kajakken og sejle på søen eller havet. Kajak er ligeledes en formidabel aktivitet til at få set din by eller dit boligområde fra nye vinkler og til at møde andre vandglade sjæle. I forbindelse med opstarten af denne sportsgren skal du dog huske at tage et introduktionskursus på omkring 2-4 timer, så du kan mestre kajakken, inden kajakklubben byder dig velkommen på holdet.

Padel Tennis

Har du lyst til at deltage i en sportsgren, som ikke er for svær, men stadig morsom og social, kan du undersøge Padel Tennis. Denne aktivitet er ganske populær i både Spanien og Argentina, mens den i Danmark er en forholdsvis ny sportsgren. Ketcherne ligner et forvokset bordtennisbat, og banen, som er omkranset af glasvægge, er mindre end en tennisbane. Under spillet vil der være et særdeles højt energiniveau på banen, så du kommer til at forbrænde en masse kalorier.

Hot yoga

Hot yoga er blevet en yderst populær aktivitet de seneste år, og du vil, især i landets større byer, finde lokaler, hvor denne form for yoga udøves. Elsker du en god varme, kan du glæde dig til at udøve yoga i et lokale med en temperatur på 38-40 grader. Varmen vil gøre dig mere smidig og vil endvidere hjælpe dig med at komme bedre ud i de forskellige stillinger. Selvom alle kan deltage i træningsformen, er det alligevel en god idé at starte med et såkaldt hatha-hold, hvor tempoet er lidt langsommere, og hvor du derfor vil have lettere ved at følge med som begynder.