Børn elsker at holde fødselsdag med farverigt pynt, gode venner omkring sig og naturligvis gode gaver. Som forælder vil man gerne sørge for, at ens børn får en god fødselsdag med alt hvad der hører til, og det kræver nogle gange, at man går i det kreative hjørne. Hvis du mangler nogle gode ideer til pyntning eller aktiviteter til fødselsdagen, kan du læse videre her.
Hold en temafest
Det er næsten altid et hit med en temafest, og det er også en god måde at involvere børnene på. Hvis du for eksempel har et fodboldglad barn, kan det være et godt bud på et tema, man kan lave til fødselsdagen. Der er mange muligheder for at pynte med fodboldtema – find servietter med fodboldspillere på eller lav nogle sjove pap-guirlander, hvor i klipper fodbolde ud og sætter på en snor. At pynte op til fødselsdagen kan også være en god aktivitet at dele med sit barn.
Gå på skattejagt
Hvem elsker ikke en god skattejagt til fødselsdagen? Det er efterhånden en ret brugt aktivitet blandt børnefødselsdage, men ikke desto mindre er det en god aktivitet, som de fleste børn elsker at deltage i. Der er mange måder at lave en skattejagt på. Måske er du typen, der gerne vil lave lidt udfordringer undervejs, eller også er du typen, der lægger forskellige spor ud, så det bliver udfordrende på en anden måde at finde skatten. Præmien ved en skattejagt er typisk en slikpose til hvert barn, men måske du har andre sjove ideer.
Lav sjove lege
For nogle er det skønt bare at lege selv, og måske dit barn er blandt en flok, som er rigtig gode til at lege godt sammen uden indblanding fra voksne. Andre gange kan det være et sjovt indspark, at de voksne arrangerer lidt lege, som børnene kan være en del af. Det kunne være forskellige klassiske smålege som banke-banke-bøf, eller legen hvor det gælder om at spise en lakridssnøre hurtigst. Kun fantasien sætter grænser. Alt efter børnenes alder og temperament kan man også vælge at lave mange små konkurrencer enten med eller uden præmier. For nogle børneflokke er konkurrencer en god idé, som bliver til en sjov leg, mens det for andre kan skabe unødige konflikter. I tilfælde af at man er omgivet af en børneflok, som gerne vil være en del af en række konkurrencer, er der rig mulighed for at gøre det på en god måde.
-----------------------------------------------------------------------
Beautyblock Præsenterer: Danske Garnbutikker
Rito
Rito forhandler garn og hobbyartikler - KLIK HER (De siger: "Det er nemt og billigt at købe online hos Rito")
Strikkes
Strikkes har et stort udvalg af garn, strikkeartikler og opskrifter - KLIK HER
StofGiganten
StofGiganten forhandler et stort udvalg af metervarestoffer både almindelige og økologiske, snitmønstre og sytilbehør - KLIK HER (Noter lige dette er en stofbutik - ikke en garnbutik)
Håber du finder det du skal bruge 🙂
Find flere lokale muligheder her.