Selvom det lyder tørt og kedeligt, er det alligevel et super vigtigt emne. Dog reagerer mange på samme måde ved at vende hovedet til den anden side. For det er trods alt nemmere end at sætte sig ind i, hvad en forsikring egentlig er – og hvilken betydning den har for dig.

Men nu går den ikke længere. Hvis du ikke har en forsikring, eller du er i tvivl om samme, skal du læse med her. Det er slet ikke så uoverskueligt og besværligt, som det i nogles ører kan lyde. Jovist er det tørt, men det er vigtigt; hvis ikke for dig selv, så for din familie. Så brug lige 20 min. på at læse om forsikringer, og så kan du stå op og gøre dig lækker i dit nye outfit, som du købte i går.

Disse forsikringer skal du have

Når du skal tegne forsikringer, kan du ikke nøjes med en. Afhængig af om du bor ude eller hjemme, skal du også forsikre dit hus. Ingen af nedenstående forsikringer er lovpligtige. Dog er de i mange tilfælde nødvendige, hvorfor det kun anbefales, at du tegner dem også:

  • Livsforsikring
  • Ulykkesforsikring.

Hvis vi antager, at du bor i hus, skal du tegne:

  • Indboforsikring
  • Ansvarsforsikring
  • Husforsikring.

Her er det lovpligtigt, at du har en husforsikring, hvis du har lån i din bolig. Hvis du har bil eller kæledyr, skal du tegne yderligere forsikringer:

  • Ansvarsforsikring til hund
  • Ansvarsforsikring til bil
  • Kaskoforsikring.

Det er i Danmark lovpligtigt, at du har en ansvarsforsikring på din hund og på din bil. I begge tilfælde anbefales det, at du vælger yderligere tilvalg. Det betyder blandt andet, at du skal tegne en kaskoforsikring samt en udvidet ansvarsforsikring.

Fælles for alle ovenstående forsikringer er, at du kan udvide dem med tilvalg. Når du snakker med dit forsikringsselskab, skal du vide, hvordan du er dækket. Hvis der er noget, hvor du ikke er dækket, men du ønsker det, kræver det et tilvalg. Bor du eksempelvis i byen, kan det være anvendeligt med en cykeldækning, som er en udvidelse af din indboforsikring.

Find det helt rigtige selskab

Når du skal tegne forsikringer, skal du vælge et forsikringsselskab. I dag findes der mange forskellige forsikringsselskaber, og vi ved, at det kan være en jungle at finde rundt i. Hvert selskab forsøger at tiltrække din opmærksomhed, og til sidst kan det være svært at kende forskel fra selskab til selskab.

Derfor anbefaler vi, at du tager det stille og roligt. Allerede nu ved du, hvilke forsikringer du skal have. Derfor kan du så småt begynde at søge efter selskaber, som tilbyder disse forsikringer. Mange selskaber tilbyder en samlet pakke, hvor du samtidig opnår en mængderabat. Derfor anbefales det, at du tegner alle dine forsikringer hos det samme selskab. 

Det kan være en god idé at snakke med andre omkring udvalgte selskaber. Hvad har deres oplevelser været? Og hvad kan de anbefale? Dernæst kan du indhente dine egne tilbud fra minimum tre selskaber. Men lad dog være med at indhente mere end fem. Der er ingen grund til at gøre det uoverskueligt for dig selv.

Når du har et passende antal tilbud, kan du begynde at sammenligne. Sammenlign i forhold til priser og fordele. Er der et selskab, som vil strække sig mere end andre? Snart vil du være forsikret for livet. Det var da ikke så slemt, vel?