luksushote​l i Dubrovnik

Nyt luksushotel i Dubrovnik

Valamar har netop åbnet nyt luksushotel i Dubrovnik

Valamar Dubrovnik President 5***** er blevet renoveret til den helt store guldmedalje eller rettere sagt 5 stjerner og har netop slået dørene op for sine første gæster. Hotellet har været igennem en omfattende ansigtsløftning og er blevet et friskt, stilet og spændende strandhotel, som har hævet standarden for alle Dubrovniks luksushoteller med en ny eksklusiv og prisbelønnet restaurant, terrasse/balkon med havudsigt på alle værelserne, stort wellness-område og en udendørs pool med soldæk.

Hotellet er især målrettet rejsende, der søger luksus, fred og velvære og med gratis WiFi og parkering, kan man næsten ikke bede om mere.

Hotellet ligger blot et par minutter fra den magiske gamle by, som er på UNESCOs Verdensarvsliste, så der er let adgang til de mange sommerfestivaler, at slentre ned af de små gader, nyde de lokale restauranter og butikker og blive fascineret af al den historie, som Dubrovnik byder på.

Afslapning, luksus og historie samlet i Dubrovnik
Hvis du søger en ferie, der bærer præg af afslappende luksus med et strejf af historie og kultur, så er Dubrovnik i Kroatien et oplagt sted at tage hen. Dubrovnik er en historisk by, der er kendt for sine karakteristiske bymure, der gør den gamle del af byen til noget helt specielt med sine smalle, snoede gader og hyggelige små restauranter, der serverer delikatesser kendt fra regionen. Den kroatiske brunch – en samling af små lokale retter og altså ikke brunch, som vi kender det – indtages bedst med kroatisk vin fra de mange små, lokale vingårde i området.

Games of Thrones
Er man fan af den anmelderroste serie ”Games of Thrones” er det også værd at sige, at mange scener blev filmet i Dubrovnik, og du har mulighed for at besøge det fiktive King’s Landing, bestige bymurene og se, hvor de blodige slag fra serien blev filmet, og besøge Lovrijenac Fortress for at se stedet, hvor King Joffrey begår sine ondskabsfulde bedrifter. Følg i fodsporene på Ayra Stark og hør en masse insider sladder fra de lokale om den berømte serie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *