5 Samba karneval festivaller i Europa

Hotelsøgemaskinen trivago.dk har samlet fem europæiske sambafestivaller med garanteret Brazilian Feeling
Længes du efter sambarytmer og damer i små kostumer, men mangler penge til at flyve tværs over Atlanten? Fortvivl ikke! Som opladning til sommerens VM i Brasilien har www.trivago.dk samlet en oversigt over fem europæiske sambafestivaller, som bringer den eksotiske stemning lidt tættere på.

Aalborg Karneval 2014

Den mest nærliggende mulighed for at få et strejf af Sydamerika er ved at begive sig mod Nordjylland mellem d. 16. og 24. maj 2014. Aalborg Karneval er en årlig begivenhed, som i 2014 fylder 32. år, og årets tema er Tidens trend. Nordeuropas største karneval udspiller sig i form af parader gennem byen samt konkurrencer, hvor de forskellige nationale og internationale karnevalsgrupper den 16 maj blandt andet optræder i dysten om at blive ”Carnival Band of the Year”.

Caliente Festival er den største latinske festival i Europa.

I tre hele dage fra den 4. til 6. juli fylder sydamerikanske rytmer Zürichs gader og stræder. Bands og dansere fra latinokulturen optræder, og de over 200 boder tilbyder tropiske drinks og krydrede retter. Caliente bringer med sikkerhed den sydamerikanske stemning til Europa.

Samba-Festival (Coburg, Tyskland)

Omkring 3000 Sambaentusiaster fra ti forskellige nationer forvandler for 23. gang Coburg til den tyske udgave af Rio de Janeiro. Festivallen udspiller sig fra d. 11. til 13. juli. Farverige kostumer med masser af fjer og glitter, smukke dansere, fantasifulde shows og eksotiske rytmer bringer sambastemningen til det centrale Tyskland. Det kulturelle højdepunkt for den omfattende festival med 200.000 besøgende, er den farverige parade gennem gaderne i byens centrum.

Brazilica Festival (Liverpool, England)

Brazilica Festivallen i Liverpool er den største brasilianske festival i England. I en hel uge fra d. 11. til 19. juli indhylles Beatles’ by i sambarytmer og kulørte farver. Som besøgende får man mulighed for at opleve latinamerikanske delikatesser, et varieret showprogram, brasilianske filmvisninger, kunstudstillinger, Capoeirakonkurrencer og boldspil. Højdepunktet er den festlige Rio-de-Janeiro-Parade som udspiller sig lørdag d. 19. juli.

Rotterdam Unlimited (Rotterdam, Holland)

Unlimited Festivallen afholdes den 18. til 20. juli i den hollandske havneby Rotterdam. Konkurrencer såsom ”Battle of Drums” og ”Queen Election” er på programmet. Arrangørerne beskriver festivallen med tre ord: ”Crazy, Sexy & Cool”, hvilket også er navnet på den store fest som afslutter festivallen søndag aften. Man skal købe billet for at deltage i afslutningsfesten, men derudover tilbyder festivallen gratis adgang til alle udendørs aktiviteter.
kilde www.trivago.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *